Innovativ ældremad

1 sep

For et par dage siden blev jeg interviewet til Kost & Ernæringsforbundets blad Kost, Ernæring og Sundhed om brugerdreven innovation (BI) og ældremad.

Jeg blev indkaldt som eksperten – det er for sjældent, man får lov til at skrive det på visitkortet(!) – der både skulle forklare, hvad BI er, og hvorfor det er så hot lige nu i kommunerne. Og ikke mindst hvad det kan bruges til i forbindelse med ældremad.

Jeg fik mulighed for at lufte et par kæpheste.

Ganske kort: Efter min mening er BI et begreb, som konstant taber pusten. Hvorfor? Fordi både i det offentlige og i det private erhvervsliv karakteriseres alt, der på nogen måde har en eller anden flig af brugeres involvering som BI. Fra borgermøder til simple fokusgrupper. Det er en fejlantagelse. Noget bliver først innovativt og brugerdrevet, når der er tale om en målbeskrevet og defineret proces, hvor brugere inddrages aktivt og med et formål for processen, fx i research- eller udviklingsfaser. Denne pointe misforstås ofte både i det offentlige og i erhvervslivet, hvor man i en forceret jagt på at være innovative betegner alt for meget som BI.

Når det er sagt, så er BI i praksis bestemt brugbart i forbindelse med ældremad. Hvis forvaltning eller plejehjem fx er i gang med at udvikle en ny måltidsløsning, så er det absolut væsentligt at tale med de ældre for at undersøge deres uopfyldte behov og implementere de indsigter i den endelige løsning. I mine øjne er det vel egentlig også den eneste måde hvorpå man kan sikre sig, at resultatet rammer rigtigt.

Artiklen kommer i næste nummer af Kost, Ernæring og Sundhed. Jeg skal sørge for at smide et link til herlighederne her på kanalen :-)

 

 

 

 

Reklamer

Måltidet på hospitalet: Rummet

30 aug

Så er vi nået til at fortælle lidt om det fysiske rum, og hvorfor og hvordan det fysiske rum har indflydelse på oplevelsen af måltidet. Det fysiske rum er for det første en meget vigtig del af måltidsoplevelsen som helhed. For nemhedens skyld kan vi tænke måltidsoplevelsen som en trebenet taburet. De tre ben er hhv. maden, det sociale rum og det fysiske rum. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der sker, hvis vi skærer det ene ben væk, vel?

På hospitalet er man særligt udfordret i forhold til det fysiske rum. Både på sengestuer og i opholdsstuen er det en udfordring, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og at rummet i vid udstrækning bruges til alt mulig andet – fx stuegang, møder, blodprøver, medicinuddeling mv. Da vi befinder os på et hospital kan vi nok ikke komme udenom det multifunktionelle perspektiv ved rummene. Men det er samtidig også noget af det, som gør det rigtig svært for patienterne at koble det fysiske rum (sengestue og opholdsstue) med mad og måltider. Og også noget af det som vanskeliggør processen i forhold til at det fysiske rum helst skal arbejde med måltidet og ikke imod det.

På sengestuerne kan det fx være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i sengen. I opholdsstuen er spisemiljøet heller ikke noget at råbe hurra for. Godt nok kan man sidde på en stol ved et bord, når man skal spise sin mad. Men ligesom på sengestuerne er møblementet meget institutionelt og signalerer ikke ligefrem hjemlig hygge og samvær om mad.

Men hvad kan vi så gøre for at skabe bedre måltidsoplevelser? Det har vi et par bud på her.

Rummet klargøres til måltidet: Både senge– og opholdstue skal transformeres for at blive klar til at fungere som et rum, hvor der skal spises frem for et rum, hvor man er syg. Udluftning og borddækning er et minimum, ligesom indstilling af bordet i forhold til patienternes siddehøjde er vigtigt.

Vær opmærksom på møblernes placering: En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit og kræver ofte bare lidt omrokering. Tænk på opholdsstuen som en spisestue frem for et mødelokale.

Vær opmærksom på belysning i både opholdsstue og sengestue: Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for de ældre at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. På sengestuerne er det bedst, hvis der kan placeres en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet.

Efterstræb en hjemlig atmosfære i både opholds– og sengestue: Sørg for at der ikke er unødig gennemgang under måltiderne i de rum, hvor der spises. På den måde øges roen og samværet omkring måltidet, hvilket giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Derudover signalerer det, at måltidet er højt prioriteret og vigtigt.

Overvej runde borde: Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et aflangt bord. Overvej næste gang der skal udskiftes møbler, om opholdstuen skal have runde borde i stedet for aflange.

Næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om værtsskab. Læs med i næste uge.

Hvis nysgerrigheden er svær at styre så længe, er du altid velkommen til at smugkigge i den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Bestilling

26 aug

Når man tænker over det, er det ikke så svært at forestille sig, at bestillingen af mad har en stor indflydelse på måltidsoplevelsen. Tænk tilbage på dit sidste restaurant-besøg. Hvorfor valgte du lige præcis den ret frem for de andre? Måden retterne er formuleret på i menukortet spiller helt sikkert en rolle for, hvad du ender med at vælge. Og tjenerens beskrivelser og anbefalinger af retterne spiller også en rolle.

Ligesom på restauranten har bestillings-situationen også indflydelse på patienternes måltidsoplevelse på hospitalet. Det er i bestillingssituationen, at forventninger og appetit til det forestående måltid etableres. Herfra kan der ske to ting. Enten indfries forventningerne, og måltidet bliver en god oplevelse – eller også bliver de ikke indfriet og måltidsoplevelsen bliver dårligere.

På Glostrup Hospital kunne patienterne indtil for ganske nylig vælge mellem to retter til aftensmaden. Eller det var i hvert fald, hvad menu-kortet lovede dem. For mange patienter blev det et pseudo-valg og en kilde til stor skuffelse. For i virkeligheden var der ikke nok af de to retter, så alle patienter reelt havde et valg. Muligvis er den kalkun-ret man får serveret rigtig lækker, men når man havde glædet sig til frikadeller…ja, så har den gode måltidsoplevelse allerede fået alvorlige ridser i lakken. Og det har den af den simple årsag, at patienten nu spiser sin kalkun-ret, mens hun drømmer om frikadeller. Og derudover sidder hun tilbage med en følelse af skuffelse og brudte løfter.

At tilbyde patienterne valgfrihed i måltidet er som udgangspunkt en rigtig god idé. Men hvis systemet ikke er gearet således at alle patienter har et reelt valg, så gør valgfriheden mere skade end gavn for den samlede måltidsoplevelse.

Læs med på tirsdag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om det fysiske rum.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

På Afrikas Horn vil de bare have mad!

25 aug

Nogle steder i verden vil de nok blæse på måltids-oplevelser. I Øst-afrika vil de fx bare rigtig gerne have noget mad. Nu! Vi har netop støttet Afrika Nu-indsamlingen, som samler penge ind til at løse den eskalerende krise på Afrikas horn. Vi opfordrer dig til at gøre det samme. Det kan du gøre her. Ingen fortjener at sulte.

Måltidet på hospitalet: Kommunikation

24 aug

Som vi skrev i går er kommunikation en vigtig faktor i forhold til måltidsoplevelsen for patienterne på landets sygehuse. Det er det bl.a. fordi en forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, HVAD de kan få at spise, HVORNÅR og HVORDAN. Det indebærer fx også, at patienterne kender måltidskulturen på afdelingen (fx spisetidspunkt, regler for omgang med buffet etc.).

På Glostrup hospital sker kommunikationen omkring mad og måltider primært skriftligt. Og Glostrup er helt sikkert ikke en enlig svale på dette område. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har udarbejdet pjecer og menuplaner, som de enkelte afdelinger kan printe og uddele til patienterne. Men betyder det, at kommunikationen når ud til patienterne? Med overvejende sandsynlighed er svaret NEJ. Som patient er det sjældent maden, der står øverst på dagsordenen. Det der fylder, når man er indlagt på hospitalet er i højere grad usikkerhed, utryghed og måske endda frygt i forhold til sygdomsforløbet. Hvad skal der ske med mig? Hvornår kommer lægen? Hvornår skal jeg til undersøgelse? Gør det ondt at blive scannet? Hvornår bliver jeg rask?

Når utryghed og usikkerhed er det, som fylder, er det langt fra sikkert, at patienten har overskud til at læse pjecer om hospitalsmad og orientere sig på menuplaner. Kort sagt forvinder den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider alt for nemt i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til under indlæggelsen.

Pjecer og menuplaner er rigtig gode initiativer. MEN DEN SKRIFTLIGE KOMMUNIKATION MÅ ALDRIG STÅ ALENE – den skal betragtes som et supplement til den mundtlige kommunikation. Og her bliver plejepersonalets ansvar tydeligt, for det er jo selvfølgelig dem, som skal sørge for at fortælle patienten om hvad, hvornår og hvordan man kan få noget at spise, mens man er indlagt. Og derudover gennem bl.a. mundtlig kommunikation at skabe et socialt rum omkring maden, der er med til at fremme appetitten og den gode måltidsoplevelse hos patienterne.

Som med så meget anden kommunikation, er det en rigtig god idé, hvis man på de enkelte afdelinger lægger en klar strategi for kommunikationen omkring mad og måltider i stedet for at antage, at patienterne selv opsøger den. For hvis ikke informationen omkring mad og måltider når patienterne, så er der stor risiko for, at de bliver usikre og utrygge. Og resultatet bliver i bedste fald en dårlig måltidsoplevelse og i værste fald, at patienterne ikke får nok at spise og bliver underernærede.

Det er desuden vigtigt, at pjecer og menuplaner er lette at gennemskue. Det betyder fx at det er en god idé at droppe uge-menuer og i stedet anvende dags-menuer. Når man er syg kan det være en stor nok mundfuld at skulle forholde sig til, hvad man skal spise i dag. Derudover skal man tænke over ordvalget, da menuer skal kunne læses af og vække appetit hos både unge og gamle.

Tips til kommunikation af mad og måltider:

  • Lav en strategi for, hvordan nye patienter (både mundtligt og skriftligt) introduceres til mad og måltider på den enkelte afdeling.
  • Lav en plakat om måltidets vigtighed og måltidstips, som sættes op på sengestuerne. Da maden ikke altid, er det som fylder mest, er det godt at minde patienterne om, at de SKAL spise og HVORFOR – og at de gerne må bede plejepersonalet om mad, hvis de føler sult på andre tider end kl. 8, kl. 12 og kl. 17.
  • Udlever dagens menu på sengestuerne.
  • Præsenter retterne mundtligt og husk at bruge mange positive tillægsord, så appetitten stimuleres.

Læs med på fredag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om bestilling.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: 11 er bedre end 1

23 aug

Hvis man ønsker at forbedre måltidsoplevelsen for patienter, så er det vigtigt at forstå, at det ikke er tilstrækkeligt at servere gourmet-retter eller lave et nyt smart bestillingssystem. Hvis man virkelig ønsker, at patienternes måltidsoplevelse skal løftes (med bedre ernæringstilstand og restitution til følge), så skal man tænke måltidsoplevelsen meget bredere – og dermed også sætte ind på flere fronter. Og hvor er det så? Gennem projektet på Glostrup hospital har vi identificeret 11 elementer, som alle er med til at udgøre patientens måltidsoplevelse som helhed. Det vil sige, at de enkelte elementer både kan trække oplevelsen i positiv og negativ retning. De 11 elementer er kommunikation, bestilling, klargøring af spisemiljø, rum, værtskab, nødning, afbrydelser, sociale rammer, organisering, mellemmåltider og så selvfølgelig maden.

Udover de 11 elementer ovenfor er der en række medicinske forudsætninger for en god måltidsoplevelse. Fx er optimal smertelindring og kvalmestillende midler helt centrale størrelser for, at man har appetit og kan nyde et måltid. Men denne side af sagen er der andre, som er langt klogere på end os – og derfor vil vi overlade disse vinkler på måltidsoplevelsen til dem.

Derimod vil vi meget gerne fortælle jer om ALT det andet.

Som det fremgår af figuren nedenfor, så består måltidsoplevelsen af maden på tallerkenen, men også af de fysiske og sociale/emotionelle rammer, som maden indtages i. De 11 elementer placerer sig inden for de 3 overordnede kategorier – og som man kan se er der flere af elementerne, som har et ben i flere lejre. Måltidsoplevelsen er en kompleks størrelse – og oplevelsen af et måltid bliver endnu mere kompleks, når det ikke er hjemmet, som danner rammen, men derimod hospitalet. Pludselig påvirkes oplevelsen af maden og måltidet af utryghed om egen fremtid, sygdomsforløb, smerter, med-patienter, plejepersonale og alt mulig andet.

I den kommende tid vil vi her på bloggen gå mere i dybden med de elementer, som vi mener er de allervigtigste, når det handler om at skabe en god måltidsoplevelse for patienterne på landets hospitaler. Projektet på Glostrup Hospital fokuserede primært på ældre, småtspisende patienters måltidsoplevelse, men meget af den viden, som er skabt i projektet, kan efter vores mening bidrage til et generelt løft af hospitalspatienters måltidsoplevelse.

Læs med i morgen, hvor vi sætter fokus på kommunikationens betydning for patienternes måltidsoplevelse.

Er du den utålmodige type, som bare MÅ vide mere NU, så kan du læse vores rapport fra projektet her. Den findes både i en fuld version og en pixie-udgave.

Ny serie: Måltidet på hospitalet

22 aug

Endelig (!) kan vi fortælle jer mere detaljeret om, hvor kloge vi er blevet på, hvordan man kan forbedre hospitalspatienters måltidsoplevelse. Den afsluttende konference skulle være afholdt i maj, men blev så skubbet til juni…og ja så blev den såmænd skubbet til slutningen af august. Suk. Men alle gode gange 3! Konferencen afholdes i morgen på Glostrup Hospital, og det betyder samtidig, at vi kan dele al vores viden her på bloggen. Og det har vi virkelig glædet os til. Vi mener nemlig, at mange andre kan få gavn af den viden, vi har skabt via projektet på Glostrup Hospital. Så i den kommende tid vil der være livlig aktivitet her på bloggen. Stay tuned.