Måltidet på hospitalet: Rummet

Så er vi nået til at fortælle lidt om det fysiske rum, og hvorfor og hvordan det fysiske rum har indflydelse på oplevelsen af måltidet. Det fysiske rum er for det første en meget vigtig del af måltidsoplevelsen som helhed. For nemhedens skyld kan vi tænke måltidsoplevelsen som en trebenet taburet. De tre ben er hhv. maden, det sociale rum og det fysiske rum. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der sker, hvis vi skærer det ene ben væk, vel?

På hospitalet er man særligt udfordret i forhold til det fysiske rum. Både på sengestuer og i opholdsstuen er det en udfordring, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og at rummet i vid udstrækning bruges til alt mulig andet – fx stuegang, møder, blodprøver, medicinuddeling mv. Da vi befinder os på et hospital kan vi nok ikke komme udenom det multifunktionelle perspektiv ved rummene. Men det er samtidig også noget af det, som gør det rigtig svært for patienterne at koble det fysiske rum (sengestue og opholdsstue) med mad og måltider. Og også noget af det som vanskeliggør processen i forhold til at det fysiske rum helst skal arbejde med måltidet og ikke imod det.

På sengestuerne kan det fx være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i sengen. I opholdsstuen er spisemiljøet heller ikke noget at råbe hurra for. Godt nok kan man sidde på en stol ved et bord, når man skal spise sin mad. Men ligesom på sengestuerne er møblementet meget institutionelt og signalerer ikke ligefrem hjemlig hygge og samvær om mad.

Men hvad kan vi så gøre for at skabe bedre måltidsoplevelser? Det har vi et par bud på her.

Rummet klargøres til måltidet: Både senge– og opholdstue skal transformeres for at blive klar til at fungere som et rum, hvor der skal spises frem for et rum, hvor man er syg. Udluftning og borddækning er et minimum, ligesom indstilling af bordet i forhold til patienternes siddehøjde er vigtigt.

Vær opmærksom på møblernes placering: En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit og kræver ofte bare lidt omrokering. Tænk på opholdsstuen som en spisestue frem for et mødelokale.

Vær opmærksom på belysning i både opholdsstue og sengestue: Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for de ældre at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. På sengestuerne er det bedst, hvis der kan placeres en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet.

Efterstræb en hjemlig atmosfære i både opholds– og sengestue: Sørg for at der ikke er unødig gennemgang under måltiderne i de rum, hvor der spises. På den måde øges roen og samværet omkring måltidet, hvilket giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Derudover signalerer det, at måltidet er højt prioriteret og vigtigt.

Overvej runde borde: Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et aflangt bord. Overvej næste gang der skal udskiftes møbler, om opholdstuen skal have runde borde i stedet for aflange.

Næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om værtsskab. Læs med i næste uge.

Hvis nysgerrigheden er svær at styre så længe, er du altid velkommen til at smugkigge i den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Bestilling

Når man tænker over det, er det ikke så svært at forestille sig, at bestillingen af mad har en stor indflydelse på måltidsoplevelsen. Tænk tilbage på dit sidste restaurant-besøg. Hvorfor valgte du lige præcis den ret frem for de andre? Måden retterne er formuleret på i menukortet spiller helt sikkert en rolle for, hvad du ender med at vælge. Og tjenerens beskrivelser og anbefalinger af retterne spiller også en rolle.

Ligesom på restauranten har bestillings-situationen også indflydelse på patienternes måltidsoplevelse på hospitalet. Det er i bestillingssituationen, at forventninger og appetit til det forestående måltid etableres. Herfra kan der ske to ting. Enten indfries forventningerne, og måltidet bliver en god oplevelse – eller også bliver de ikke indfriet og måltidsoplevelsen bliver dårligere.

På Glostrup Hospital kunne patienterne indtil for ganske nylig vælge mellem to retter til aftensmaden. Eller det var i hvert fald, hvad menu-kortet lovede dem. For mange patienter blev det et pseudo-valg og en kilde til stor skuffelse. For i virkeligheden var der ikke nok af de to retter, så alle patienter reelt havde et valg. Muligvis er den kalkun-ret man får serveret rigtig lækker, men når man havde glædet sig til frikadeller…ja, så har den gode måltidsoplevelse allerede fået alvorlige ridser i lakken. Og det har den af den simple årsag, at patienten nu spiser sin kalkun-ret, mens hun drømmer om frikadeller. Og derudover sidder hun tilbage med en følelse af skuffelse og brudte løfter.

At tilbyde patienterne valgfrihed i måltidet er som udgangspunkt en rigtig god idé. Men hvis systemet ikke er gearet således at alle patienter har et reelt valg, så gør valgfriheden mere skade end gavn for den samlede måltidsoplevelse.

Læs med på tirsdag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om det fysiske rum.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Kommunikation

Som vi skrev i går er kommunikation en vigtig faktor i forhold til måltidsoplevelsen for patienterne på landets sygehuse. Det er det bl.a. fordi en forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, HVAD de kan få at spise, HVORNÅR og HVORDAN. Det indebærer fx også, at patienterne kender måltidskulturen på afdelingen (fx spisetidspunkt, regler for omgang med buffet etc.).

På Glostrup hospital sker kommunikationen omkring mad og måltider primært skriftligt. Og Glostrup er helt sikkert ikke en enlig svale på dette område. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har udarbejdet pjecer og menuplaner, som de enkelte afdelinger kan printe og uddele til patienterne. Men betyder det, at kommunikationen når ud til patienterne? Med overvejende sandsynlighed er svaret NEJ. Som patient er det sjældent maden, der står øverst på dagsordenen. Det der fylder, når man er indlagt på hospitalet er i højere grad usikkerhed, utryghed og måske endda frygt i forhold til sygdomsforløbet. Hvad skal der ske med mig? Hvornår kommer lægen? Hvornår skal jeg til undersøgelse? Gør det ondt at blive scannet? Hvornår bliver jeg rask?

Når utryghed og usikkerhed er det, som fylder, er det langt fra sikkert, at patienten har overskud til at læse pjecer om hospitalsmad og orientere sig på menuplaner. Kort sagt forvinder den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider alt for nemt i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til under indlæggelsen.

Pjecer og menuplaner er rigtig gode initiativer. MEN DEN SKRIFTLIGE KOMMUNIKATION MÅ ALDRIG STÅ ALENE – den skal betragtes som et supplement til den mundtlige kommunikation. Og her bliver plejepersonalets ansvar tydeligt, for det er jo selvfølgelig dem, som skal sørge for at fortælle patienten om hvad, hvornår og hvordan man kan få noget at spise, mens man er indlagt. Og derudover gennem bl.a. mundtlig kommunikation at skabe et socialt rum omkring maden, der er med til at fremme appetitten og den gode måltidsoplevelse hos patienterne.

Som med så meget anden kommunikation, er det en rigtig god idé, hvis man på de enkelte afdelinger lægger en klar strategi for kommunikationen omkring mad og måltider i stedet for at antage, at patienterne selv opsøger den. For hvis ikke informationen omkring mad og måltider når patienterne, så er der stor risiko for, at de bliver usikre og utrygge. Og resultatet bliver i bedste fald en dårlig måltidsoplevelse og i værste fald, at patienterne ikke får nok at spise og bliver underernærede.

Det er desuden vigtigt, at pjecer og menuplaner er lette at gennemskue. Det betyder fx at det er en god idé at droppe uge-menuer og i stedet anvende dags-menuer. Når man er syg kan det være en stor nok mundfuld at skulle forholde sig til, hvad man skal spise i dag. Derudover skal man tænke over ordvalget, da menuer skal kunne læses af og vække appetit hos både unge og gamle.

Tips til kommunikation af mad og måltider:

• Lav en strategi for, hvordan nye patienter (både mundtligt og skriftligt) introduceres til mad og måltider på den enkelte afdeling.
• Lav en plakat om måltidets vigtighed og måltidstips, som sættes op på sengestuerne. Da maden ikke altid, er det som fylder mest, er det godt at minde patienterne om, at de SKAL spise og HVORFOR – og at de gerne må bede plejepersonalet om mad, hvis de føler sult på andre tider end kl. 8, kl. 12 og kl. 17.
• Udlever dagens menu på sengestuerne.
• Præsenter retterne mundtligt og husk at bruge mange positive tillægsord, så appetitten stimuleres.

Læs med på fredag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om bestilling.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: 11 er bedre end 1

Hvis man ønsker at forbedre måltidsoplevelsen for patienter, så er det vigtigt at forstå, at det ikke er tilstrækkeligt at servere gourmet-retter eller lave et nyt smart bestillingssystem. Hvis man virkelig ønsker, at patienternes måltidsoplevelse skal løftes (med bedre ernæringstilstand og restitution til følge), så skal man tænke måltidsoplevelsen meget bredere – og dermed også sætte ind på flere fronter. Og hvor er det så? Gennem projektet på Glostrup hospital har vi identificeret 11 elementer, som alle er med til at udgøre patientens måltidsoplevelse som helhed. Det vil sige, at de enkelte elementer både kan trække oplevelsen i positiv og negativ retning. De 11 elementer er kommunikation, bestilling, klargøring af spisemiljø, rum, værtskab, nødning, afbrydelser, sociale rammer, organisering, mellemmåltider og så selvfølgelig maden.

Udover de 11 elementer ovenfor er der en række medicinske forudsætninger for en god måltidsoplevelse. Fx er optimal smertelindring og kvalmestillende midler helt centrale størrelser for, at man har appetit og kan nyde et måltid. Men denne side af sagen er der andre, som er langt klogere på end os – og derfor vil vi overlade disse vinkler på måltidsoplevelsen til dem.

Derimod vil vi meget gerne fortælle jer om ALT det andet.

Som det fremgår af figuren nedenfor, så består måltidsoplevelsen af maden på tallerkenen, men også af de fysiske og sociale/emotionelle rammer, som maden indtages i. De 11 elementer placerer sig inden for de 3 overordnede kategorier – og som man kan se er der flere af elementerne, som har et ben i flere lejre. Måltidsoplevelsen er en kompleks størrelse – og oplevelsen af et måltid bliver endnu mere kompleks, når det ikke er hjemmet, som danner rammen, men derimod hospitalet. Pludselig påvirkes oplevelsen af maden og måltidet af utryghed om egen fremtid, sygdomsforløb, smerter, med-patienter, plejepersonale og alt mulig andet.

I den kommende tid vil vi her på bloggen gå mere i dybden med de elementer, som vi mener er de allervigtigste, når det handler om at skabe en god måltidsoplevelse for patienterne på landets hospitaler. Projektet på Glostrup Hospital fokuserede primært på ældre, småtspisende patienters måltidsoplevelse, men meget af den viden, som er skabt i projektet, kan efter vores mening bidrage til et generelt løft af hospitalspatienters måltidsoplevelse.

Læs med i morgen, hvor vi sætter fokus på kommunikationens betydning for patienternes måltidsoplevelse.

Er du den utålmodige type, som bare MÅ vide mere NU, så kan du læse vores rapport fra projektet her. Den findes både i en fuld version og en pixie-udgave.

Ny serie: Måltidet på hospitalet

Endelig (!) kan vi fortælle jer mere detaljeret om, hvor kloge vi er blevet på, hvordan man kan forbedre hospitalspatienters måltidsoplevelse. Den afsluttende konference skulle være afholdt i maj, men blev så skubbet til juni…og ja så blev den såmænd skubbet til slutningen af august. Suk. Men alle gode gange 3! Konferencen afholdes i morgen på Glostrup Hospital, og det betyder samtidig, at vi kan dele al vores viden her på bloggen. Og det har vi virkelig glædet os til. Vi mener nemlig, at mange andre kan få gavn af den viden, vi har skabt via projektet på Glostrup Hospital. Så i den kommende tid vil der være livlig aktivitet her på bloggen. Stay tuned.

Helligdag eller hellig dag?

Kr. Himmelfartsdag er en helligdag og derfor en fridag for de fleste. For os er dagen i dag dog ikke en fridag, men det er stadig en hellig dag. Ikke fordi Jesus en gang i tidernes morgen farede til himmels, men fordi vi er i fuld gang med at skrive de sidste ord i den rapport, som bliver afslutningen på projektet om, hvordan man kan forbedre måltidsoplevelsen for patienterne på Glostrup Hospital. Det har været et spændende projekt, og vi håber, at vores indsigter og anbefalinger kan bidrage til, at patienterne på Glostrup Hospital i fremtiden får en bedre måltidsoplevelse.

For at ord kan blive til handling kræver det, at man i fremtiden betragter patienternes måltidsoplevelse som et fælles ansvar. At skabe en god måltidsoplevelse for patienterne, som giver lyst til at spise, kræver et tværfagligt samarbejde mellem køkkenet, som producerer maden og plejemedarbejderne, som anretter og serverer den. En god måltidsoplevelse er mere end bare mad.

Senere på måneden fremlægger vi vores anbefalinger for ernæringskomitéen på Glostrup Hospital.

Måltidsoplevelser i Hillerød

I dag starter vi et nyt projekt op i Hillerød Kommune. Faktisk har vi været i gang siden januar, men i dag skydes projektet for alvor i gang med et kickoff-møde, hvor en række medarbejdere og ledere fra plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og Køkkenet i Hillerød kommune deltager.

Projektet handler naturligvis om at skabe bedre måltidsoplevelser. Denne gang for beboere og dagscenter-brugere på plejecentrene Sophienborg og Bauneparken. Projektet har en ekstra (og meget interessant) dimension, da Køkkenet i Hillerød kommune er med på vognen. Og det er de, fordi de ønsker at blive klogere på, hvordan de kan spille en rolle i forhold til at skabe den bedst mulige måltidsoplevelse for de ældre på plejecentrene.

Når man ønsker at skabe gode måltidsoplevelser, så skal maden jo selvfølgelig smage godt. Men en god måltidsoplevelse handler om meget mere end det, der ligger på selve tallerkenen. Iscenesættelsen af måltidet – herunder de fysiske rammer, det sociale samvær og værtsskabet – er afgørende for, hvordan måltidet opleves som helhed. Gevinsten ved at arbejde med at skabe bedre måltider for fx ældre er stor. Mange ældre mennesker er i risiko for at blive underernærede (ja, du læste rigtigt!) og en bedre oplevelse af måltidet som helhed kan ikke alene resultere i fyldte maver, men også give de ældre mere appetit på livet.

Fra i morgen skal vi bl.a. besøge udvalgte fløje, bo-enheder og dagscentre på de to plejecentre, hvor vi skal observere livet omkring måltiderne og snakke med både beboere, dagscenterbrugere og medarbejdere.

Lad os SÅ komme i gang!

Verdens bedste…

Så skete det igen. I går blev Noma for andet år i træk kåret som verdens nummer 1 på San Pellegrinos prestigefyldte liste over verdens bedste restauranter. Jeg ved ikke med dig, men jeg ventede i spænding på resultatet i går – og blev både stolt, glad og lykkelig over, at vi her i lille Danmark kan prale af at huse verdens bedste restaurant – endnu et år.

Min glæde over Nomas sejr fik mig til at tænke store tanker. Hvad nu hvis vi ikke bare kunne prale med at have verdens bedste restaurant (Noma) og verdens bedste kok (Rasmus Kofoed)? Hvad nu hvis vi også kunne prale med, at måltidet som oplevelse er noget vi prioriterer højt – IKKE KUN når vi spiser ude – men også derhjemme, på jobbet, i børnehaven, i skolen, på plejehjemmet og på hospitalet? Hvad nu hvis vi i Danmark kunne bryste os med at have verdens bedste måltidskultur?

Workshop på vej…

Vinteren sniger sig langsomt, men sikkert ind på os. Men selvom der har været stille her på bloggen den sidste tid, så er det altså ikke, fordi vi er gået i vinter-hi. Vi har bare haft rygende travlt. Mandag og tirsdag har jeg fx været på workshop og lært en masse om, hvordan man strikker en inspirerende og lærerig workshop sammen. De næste par dage skal bruges på at omsætte al den nye viden til et nyt produkt på vores hylde. Jeg glæder mig til snart at kunne præsentere produktet for dig. Lige nu vil jeg ikke afsløre mere end at det handler om, hvordan man kan skabe bedre måltidsoplevelser. Nysgerrig?

En uforglemmelig oplevelse?

Når jeg spiser på en restaurant, forventer jeg at få mere end bare god mad. Jeg forventer at få en oplevelse. For mig er en restaurant noget mere end bare et sted, hvor man mod en (lille eller stor) sjat penge kan spise sig mæt. Men foruden maden, hvad er så egentlig med til at gøre et besøg på en restaurant til en uforglemmmelig oplevelse? Det har jeg spurgt mig selv om i dag.

En uforglemmelig restaurant-oplevelse må i sagens natur være en oplevelse, som man husker. Og hér er det vist unødvendigt at tilføje, at oplevelsen skal efterlade et positivt aftryk i hukommelsen. En oplevelse, som dukker op hos mig ligger faktisk flere år tilbage. Det var en middag med Jon på Umami. Ærlig talt kan jeg ikke huske, hvad vi fik at spise, men jeg kan huske regningen. Det var f…… dyrt (især på SU). Men regningen gled alligevel ned med et smil. Den blev nemlig lagt på bordet i en lille kuvert – og udenpå kuverten stod skrevet: The damage. Kuverten har jeg endnu – og selvom middagen kostede det samme som min husleje, så var det uforglemmelig (god) oplevelse for mig.

Har du lyst til at dele nogle uforglemmelige restaurant-besøg? Af den gode slags. Så vil jeg rigtig gerne høre om dem – og især hvorfor de var uforglemmelige.